En klients oplevelser ved at få healingsmassage.

Der er sammenhæng mellem kroppen og det vi gør!
Almindeligvis er det opfattelsen, at kroppen er et påhæng, som vi med vores vilje bestemmer over. At være i kontrol er i dag vigtigt for mange.
Når man som jeg, indtil en alder af 34 år, ikke havde lært at lytte til kroppen, men bare havde brugt sig selv og havde ladet andre gøre det samme, så svarer kroppen igen. Den kan gøre ondt og man kan blive fjern, "lammet" eller få spændinger i musklerne mm. Da min krop havde fået nok, kunne jeg ikke holde balancen, og jeg måtte derfor bare sidde og ligge og ellers kun bevæge mig langsomt. Jeg fik diagnosen virus på balancenerven af lægen, udløst af stress.
("Virus" hedder det vel ofte når lægerne ikke rigtig ved, hvad de har med at gøre ...).
Heldigvis for mig, så jeg, at Conni Justesens havde en artikel om Healingsmassage i avisen. Jeg kunne især nikke genkendende til, at vi glemmer os selv i mange sammenhænge og lever i stedet på de andres præmisser.

Jeg husker tydeligt min krops reaktion efter de første behandlinger. Jeg følte mig så lettet, at jeg følte at jeg kunne "flyve" hjem! Jeg var sygemeldt i 4 uger og havde derefter 8 ugers orlov, både af hensyn til mig selv og min familie. Derefter kom jeg på mit arbejde på deltid, og så begyndte rejsen for alvor mod at få mit eget liv tilbage. Rejsen er foregået og på mange planer. Der er blevet forløst gamle traumer og sorger. Lag for lag af oplevelser og tilhørende følelser, der har manglet forløsning, er kommet op til overfladen for at få opmærksomhed. Grundlæggende handler det vel om accept og en bevidsthedsgørese af det, man selv indeholder. Man finder sin egen sandhed, som Conni kalder det.

Kunsten er så at lade min egen sandhed afspejle sig i det jeg gør, og det bliver nemmere og nemmere jo længere man kommer i processen. Jeg har oplevet at få et større frirum til at være i, føre den indre dialog i og mærke efter indeni mig selv. Det fagfolk kalder den vigtige pause mellem stimulans og repons er nemmere at håndtere, når man ikke er fyldt op indeni længere. Når det lykkes at få tingene til at følges ad: kroppens signaler og det jeg gør, så føles livet bare så stort og glæden kommer med i kølvandet på alt jeg gør. Det er hvad Conni kalder selvansvarlighed.

Jeg har nu modtaget healingsmassage jævnligt i knap 2 år og det har hjulpet mig ubeskriveligt. Jeg har fået et nyt liv. Jeg er i stand til at føle en glæde og ydmyghed overfor livet, som jeg ikke har kendt til før. Healingsmassage har hjulpet mig til at åbne op, blive mere kreativ og lytte til de input jeg får at forholde mig til. Det sidste kalder Conni, at være en åben kanal.

Og til slut er der lige en slags slogans eller udtalelser jeg kan stå inde for ...! Det har været dejligt at skrive om mine oplevelser set i bakspejlet.

Mange kærlige og glade hilsner